Fordele ved at have et ITSM-system med et åbent API

Denne blog er tagget til følgende kategorier:

Af Martin Sand den

Hvis du arbejder i et professionelt ITSM-system og ønsker at integrere andre systemer ind i din ITSM-løsning, vil du hurtigt opdage vigtigheden af at have et åbent API.

Hvad er et API?

API står for Application Programming Interface. Det kan nok bedst beskrives som en grænseflade, der gør det muligt for forskellige applikationer at interagere med hinanden. Lad mig komme med et eksempel; hvis du har en webshop, kan du ved hjælp af API’et sørge for, at din lagerbeholdning automatisk bliver synkroniseret med det antal varer, som fremgår på din webshops hjemmeside. På den måde kan dine kunder ikke bestille varer, som du ikke har på lager.

3 måder du kan anvende det åbne API

Et åbent API giver dig bl.a. mulighed for at automatisere flere af dine opgaver og dermed optimere arbejdet i servicedesken. Men hvordan fungerer det? Jeg giver dig her tre forskellige måder, som du kan udnytte API’et på i servicedesken:

1. Opret integrationer mellem forskellige systemer

Ved hjælp af det åbne API er det lettere at udvikle nye integrationer mellem to systemer, da alle oplysningerne bliver samlet ét sted, f.eks. i ITSM-systemet. Dette betyder, at udviklerne nemt kan tilgå alle de informationer, de har brug for. Dertil får de også bedre mulighed for at tilpasse applikationerne efter virksomhedens behov.

2. Automatiser manuelle handlinger

Et åbent API kan også hjælpe dig med at automatisere nogle af dine manuelle handlinger. Måske bruger dine operatører en del tid på at lave statusændringer eller linke assets til sagerne. Dette er noget, som nemt kan automatiseres - og dermed får dine medarbejdere mere tid til at fokusere på andre vigtige opgaver.

3. Hold styr på dine assets

Gennem det åbne API har du mulighed for at lave en integration til et eksternt værktøj, der kan monitorere dine assets. På en måde bliver dine assets automatisk opdateret med realtidsdata.

Mulighederne er derfor mange, når det kommer til at udnytte det åbne API til fulde, men grundlæggende kan API’et ses som en yderst vigtig feature i dit ITSM-system i forbindelse med effektivisering af processerne.

Tip!

Hvis du ønsker at komme i gang med at anvende API’et, er det en god idé først at lave en konkret plan over, hvad det er for nogle opgaver, som du ønsker, det skal hjælp dig med at løse. Dertil skal du huske, at arbejdet med API’et skal foregå på en sikker måde, da du evt. kan arbejde med følsomme personoplysninger. Husk altid at benytte dig af en krypteringsnøgle til udveksling af data. På den måde er det kun de medarbejdere, som har adgang til denne nøgle, der kan se disse data undervejs i processen.

Gevinsterne ved at udnytte API’et?

Med et åbent API får du en øget fleksibilitet, hvilket betyder, at du hele tiden kan tilpasse og udvide dine muligheder. En anden (potentiel) gevinst er en kost- og tidsbesparelse for din virksomhed. Systemintegrationer kan nemlig være dyre og tidskrævende, men et åbent API kan være med til at lette begge disse poster. Dertil skal dine data kun vedligeholdes ét sted, så de daglige administrative opgaver forenkles, og der skabes mere tid til de værdiskabende opgaver.

Interesseret i at vide mere?

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du bedst muligt kan udnytte API’et i din ITSM-løsning? Se vores webinar: TOPdesks API: En verden af muligheder, hvor du bl.a. bliver præsenteret for konkrete brugbare løsninger samt får gode tips og tricks med på vejen.

 

Martin Sand

Senior service management konsulent