Bruger TOPdesk til
IT Servicedesk
Slutbrugere
500
Favorit feature
Tidsregistrering og færre genkald
Vaskerier
I mere end 16 europæiske lande
Danmarks førende virksomhed inden for tekstilservice skiftede i 2013 Service Management system til den internationale service management leverandør, TOPdesk. Det er man i dag yderst tilfreds med fortæller IT Infrastructure manager i Berendsen, Jens Jacobsen: “Vi havde flere udbydere i spil, men TOPdesk leverede den mest overbevisende præsentation, og det har de siden hen i den grad levet op til.”
Berendsen er Danmarks førende servicepartner inden for tekstilservice. Virksomheden udlejer, vasker og servicerer arbejdstøj, linned, måtter og håndklæderuller til hospitaler, hoteller og nogle af Danmarks største virksomheder. Alene i Danmark servicerer Berendsens servicedesk 500 PC-brugere. Derudover har de vaskerier i mere end 16 europæiske lande.
En af gevinsterne ved TOPdesk er tidsregistreringen af eksterne medarbejderes timeforbrug. “Det gør os bl.a. i stand til at få et præcist overblik over overarbejde foruden et mærkbart kvalitetsløft i vores logføring,” uddyber Jens Jacobsen.
For Berendsen, der desuden har et stærkt flow af brugeroprettelser og indkøb, var det vigtigt med et service desk-værktøj, der nemt og overskueligt kunne tilpasses virksomhedens behov uden ekstra omkostninger. Det fik man med TOPdesk: “Alle de huller, vi før i tiden havde, er nu blevet fyldt ud, og samtidigt har vi fået langt færre genkald. På den måde er vi mindre involveret i sager og det frigør tid til, at vi kan løse andre opgaver,” forklarer IT-tekniker i Berendsen, Suleman Arshad.
Implementeringen foregik i tæt samarbejde med TOPdesk’s konsulenter, der under hele forløbet har ydet en professionel service, hvor de har assisteret Berendsens IT-team med at skræddersy systemet. På den måde har Berendsen opnået maksimal udnyttelse af deres service desk-leverandør og ikke mindst deres budget.
Alle de huller, vi før i tiden havde, er nu blevet fyldt ud, og samtidigt har vi fået langt færre genkald
Derfor er begejstringen heller ikke til at tage fejl af: “Jeg havde mine bange anelser, da jeg skulle præsentere et nyt system til mine medarbejdere, men hele holdet omkring IT har taget godt i mod TOPdesk, og det mener jeg sådan set, er det største skulderklap, TOPdesk kan få,” konstaterer Jens Jacobsen og afslutter: “Kundeengagement er vigtigt i implementeringsfasen, som for os har betydet, at vi snakker TOPdesk hver eneste dag, og det gør os kun endnu bedre til at udnytte service desk’en.”
Lad os vise dig, hvad TOPdesk kan gøre for din servicedesk - og oplev fordelene for dine medarbejdere, dine processer og frem for alt, dine kunder.
Oplev TOPdesk