Alt, du har brug for at vide om Action Sequences
Hvis det gøres rigtigt, kan service automation forbedre kundeoplevelsen, reducere antallet af serviceopkald drastisk samt mindske gentagne manuelle opgaver – og du kan i stedet fokusere på det arbejde, der kræver et ’menneskeligt’ præg.
Hvad er Action Sequences?
I TOPdesk kan du definere flere trin, som følger hinanden og danner en automatiseret proces. Dette kaldes en Action Sequence. Action Sequences anvendes typisk til at behandle svar, opdatere oplysninger i TOPdesk og kommunikere med tredjepartsleverandører. De kan bruges til at oprette API-baserede integrationer med andre programmer samt til at udføre handlinger i TOPdesk.
Hvad er fordelene ved at anvende Action Sequences?
Automatisering af (dele af) dine arbejdsgange forbedrer ikke blot effektiviteten og nøjagtigheden - det frigør også tid til mere komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Med Action Sequences fjernes banale opgaver fra dit serviceteams to-do-liste og de vil kunne fokusere på at skabe reel værdi for din organisation. Det betyder, at du undgår spildtid ved at udføre manuelle opgaver som f.eks. at lukke sager eller skrive generiske svar til kunderne.
Hvordan opretter jeg en Action Sequence?
Lad os sige, at du ønsker at lukke sagerne automatisk, så operatørerne ikke behøver at udføre noget manuelt arbejde, når en sag er løst. I dette tilfælde skal du bruge følgende Action Sequence: Set status and/or close Incident.
For denne Action Sequence skal du udføre 2 trin eller handlinger:
- Hent en liste over alle de statusser, der anvendes i Incident Management
- Tildel den korrekte status til dit incident
For at udløse denne Action Sequence automatisk skal du tilknytte den et relevant event. F.eks. 7 dage efter afslutningsdatoen.
Så simpelt er det! Og for at gøre tingene mere simple? Vi har masser af ressourcer, der kan hjælpe dig i gang.
I TOPdesk Action Sequence Library kan du finde en liste over gratis Action Sequence skabeloner, så du behøver ikke starte helt fra bunden. Tag et hurtigt kig og se, hvilke kedelige opgaver du kan fjerne fra dit daglige arbejde ved hjælp af automatisering.
Inspirer andre, del dette blogindlæg