Change Advisory Board (CAB) – en nøglefaktor ved implementering af nye systemer

Denne blog er tagget til følgende kategorier:

Af Jesper Christensen den

Implementering af nye systemer i en organisation kan være en kompleks og risikabel proces, især i lyset af NIS 2-direktivet, som stiller høje krav til sikkerhed og dokumentation. Her spiller et Change Advisory Board (CAB) en central rolle: Det sikrer, at ændringer gennemføres kontrolleret, sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Hvad indeholder dette blogindlæg?

I dette blogindlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvordan du kan opsætte og bruge et CAB i TOPdesk for at understøtte implementeringen af nye systemer i overensstemmelse med NIS 2.

Sådan opsætter du et CAB i TOPdesk

De fleste organisationer har allerede et CAB, hvor beslutninger om et fremtidigt system diskuteres mellem de forskellige parter, og hvor beslutningerne måske noteres i et mødereferat. For at etablere et effektivt CAB i TOPdesk, kan du oprette en Change-proces for at give struktur og sikre opsamling af analyser, vurderinger og anbefalinger fra interessenterne.

Trin-for-trin guide

1.Definer CAB's rolle og ansvar

Bestem, hvilke opgaver og ansvar CAB skal have i forhold til evaluering og godkendelse af ændringer - eks. datasikkerhed (GDPR), stabil drift, og vurdering af om nye funktionaliteter allerede findes i eksisterende systemer.

2. Sammensæt det rette team

Udpeg medlemmer fra relevante afdelinger: IT-drift, sikkerhed, jura, ledelse og evt. lokale systemejere. Det sikrer, at beslutninger træffes med det nødvendige tværfaglige overblik.

3. Integrer CAB-processen i TOPdesk

Brug Change featuren til at strukturere processen. Du kan:

  • Starte med at dokumentere behovet for det nye system.
  • Oprette godkendelsesaktiviteter fordelt på relevante interessentgrupper: it-drift, juridisk afdeling, sikkerhed mv.
  • Dokumentere change-anmodninger, analyser og vurderinger direkte i sagen – så hele beslutningsgrundlaget er samlet ét sted.

Når CAB godkender ændringen, kan du fortsætte med en standard change-proces til selve implementeringen.

Med denne struktur har du en fuldt dokumenteret proces, som samtidig gør det muligt at implementere nødvendige cybersikkerheds- og driftsforanstaltninger undervejs – i tråd med NIS 2-kravene.

Kort fortalt

Et effektivt CAB er afgørende for at sikre en sikker og vellykket implementering af nye systemer. Ved at opsætte et CAB i TOPdesk, evaluere change-anmodninger grundigt og struktureret, kan du minimere risikoen for fejl og sikre, at ændringerne understøtter organisationens mål. Dette hjælper ikke bare med at opfylde NIS 2-direktivet, men også med at opretholde en robust og fleksibel it-infrastruktur.

Interesseret i at vide mere?

Deltag webinaret: 3 smarte NIS 2-løsninger: Optimér din cybersikkerhed og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med cybersikkerhed i TOPdesk. Her bliver du både introduceret til konkrete løsninger samt gode tips og tricks.

Jesper Christensen

Senior konsulent, TOPdesk DK