Optimér din cybersikkerhed i TOPdesk med AI-drevet Asset Impact analyse

Denne blog er tagget til følgende kategorier:

Af Jesper Christensen den

I takt med at cybersikkerhedskravene skærpes – ikke mindst med NIS2-direktivet – bliver det afgørende at forstå, hvordan dine assets påvirker organisationens samlede sikkerhed. Her kan kunstig intelligens gøre en markant forskel. Ved at integrere AI-løsninger i TOPdesk kan du hurtigt og effektivt gennemføre dybdegående asset impact analyser og dermed identificere risici, finde mønstre og give nye perspektiver på sikkerhedsudfordringer.

Hvad indeholder dette blogindlæg?

Integration af AI i TOPdesk

For at udnytte AI's potentiale i TOPdesk, skal du først integrere AI-værktøjer i dit system. TOPdesk kan nemt integreres med flere forskellige generative AI modeller som f.eks. Azure OpenAI og ChatGPT. Når integrationen er på plads, kan du via TOPdesks API lade AI’en arbejde direkte med data fra dit system.

Udførelse af impact-analyser

Når AI-værktøjerne er integreret, kan du begynde at udføre asset impact-analyser, hvor AI’en kan identificere sikkerhedsrisici, sårbarheder og afhængigheder, som ellers kunne være overset. Processen kan struktureres i fire trin:

  • Definer analyseparametre: Udvælg de assets, der skal analyseres, og identificér relevante datatyper. Det kan eksempelvis være systemets funktion og CIA-klassifikation (Confidentiality, Integrity, Availability), som danner grundlag for AI’ens vurdering.
  • Indsaml data: Brug relations-widgets i TOPdesk til at indhente data fra relaterede assets, fx parent- eller child-objekter, der har indflydelse på det analyserede asset.
  • Kør AI-analyse: Brug AI-værktøjerne til at analysere dataene og identificere potentielle sikkerhedstrusler og svagheder. Her kan du med fordel lade den agere it-sikkerhedsekspert og lade den perspektivere ud fra flere forskellige vinkler, f.eks., NIS 2, COBIT, ISO27000 m.fl.
  • Generer rapporter: Opret rapporter, der viser resultaterne af analysen, herunder identificerede risici og anbefalede foranstaltninger. Brug den indbyggede funktionalitet i TOPdesk til at lave et PDF-dokument og vedhæft det til asset-kortet, eller opret et incident med den vedhæftede sikkerhedsrapport.

Fortolkning af resultater

Når du har resultaterne af en AI-understøttet asset impact analyse, kan du bruge dens anbefalinger til at oprette nogle foranstaltninger. Fokuser på de assets og områder, der har den højeste risiko for sikkerhedstrusler og implementer de foranstaltninger, der er anbefalet af AI-analysen for at mindske risikoen. Husk at holde øje med de nye foranstaltninger og få dem registreret i Operation Management.

Kort fortalt

Ved at bringe AI i spil i dine asset impact-analyser, får du ikke bare en mere effektiv arbejdsgang – du får også en styrket evne til at identificere og reagere på sikkerhedstrusler. Det hjælper dig med at leve op til NIS2-kravene og styrker samtidig din organisations samlede cybersikkerhed.

Interesseret i at vide mere?

Deltag webinaret: 3 smarte NIS 2-løsninger: Optimér din cybersikkerhed og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med cybersikkerhed i TOPdesk. Her bliver du både introduceret til konkrete løsninger samt gode tips og tricks.

Jesper Christensen

Senior konsulent, TOPdesk DK