Fylder sager med nustilling af adgangskoder også for meget i din it-afdeling?

21/06/2023

Hvor meget tid bruger din it-afdeling på at nulstille adgangskoder? Ved første øjekast kan nulstilling af adgangskoder virke ubetydeligt, når du kigger på alle servicedeskens indkomne sager. Men det kunne ikke være længere fra sandheden.

Tid er penge

Ifølge Gartner udgør nulstilling af adgangskoder mellem 30% og 50% af alle servicedeskens sager. Afhængigt af størrelsen af din organisation og antallet af slutbrugere kan dette tage tusindvis af timer om ugen. I nogle tilfælde betyder det, at servicedeskens medarbejdere bruger næsten 40% af deres arbejdsdag på at nulstille adgangskoder.

Men det er ikke kun ekstremt tidskrævende at håndtere sager med nulstilling af adgangskoder: Det er heller ikke billigt. Burton Group anslår, at adgangskodehåndtering kan koste op til 250 dollars pr. bruger om året. For en mellemstor organisation med 500 slutbrugere svarer det til 125.000 dollars om året.

Forrester anslår, at den gennemsnitlige omkostning for en enkelt nulstilling er 70 dollars. Med 37% af slutbrugerne, som rapporterer, at de har brug for mere end 50 nulstillinger på et enkelt år, er det klart, at disse nulstillinger er ekstremt dyre.

Indvirkning på organisationen

Og det er ikke det hele. Når it-afdelingerne bruger det meste af deres tid på at nulstille adgangskoder og andre tilbagevendende opgaver, har de ikke tid til at investere i strategiske projekter af høj værdi, såsom modernisering eller problem management.

Men det er ikke kun it-afdelingen, der lider under disse opgaver. Når slutbrugerne venter på at få nulstillet deres adgangskode, bliver deres arbejde sat på standby – hvilket ikke kun har en negativ indvirkning på deres produktivitet og organisationen som helhed, men også på organisationens kunder.

Automatisering er vejen frem

Svaret på hovedpinen er automatisering. Uanset om det sker med en chatbot eller via et automatiseret workflow i en serviceportal, så kan en automatisk nulstilling af adgangskoder reducere antallet af sager med mere end 40% og mindske slutbrugernes nedetid – hvilket hurtigt giver betydelige omkostningsbesparelser.

Automatisering giver også servicedeskens medarbejdere mulighed for at håndtere mere komplekse sager og investere i større forbedringer, hvilket i sidste ende forbedrer arbejdsglæden, effektiviteten og produktiviteten. Dette fører til gengæld til gladere slutbrugere.

Men du skal ikke kun tage vores ord for gode varer. En Forrester-undersøgelse fastslår, at medarbejdere, der arbejder med automatisering, har oplevet en øget jobtilfredshed med 69%, mens 78% af virksomhedslederne bekræfter, at automatisering øger produktiviteten for alle involverede.

Mere om dette emne

Optimér din servicelevering med it automatiseringer

De fleste serviceafdelinger er på overarbejde. Så hvordan kan du forbedre din servicelevering, hvis...

Alt, du har brug for at vide om service automation

Automatisering har været en vigtig trend for serviceafdelinger i et stykke tid – og...

Alt, du har brug for at vide om Action Sequences

Hvis det gøres rigtigt, kan service automation forbedre kundeoplevelsen, reducere antallet af serviceopkald drastisk...