TOPdesk – arbejd smartere i servicedesken

Denne blog er tagget til følgende kategorier:

Af David Truelsen Basse den

Der findes et væld af forskellige IT Service Managementleverandører på markedet, som alle tilbyder produkter, der ved første øjekast minder om hinanden. Så hvad er det, der gør TOPdesk speciel

Hvem er TOPdesk?

Lad os starte fra begyndelsen. I 1993 blev TOPdesk grundlagt i Delft, Holland af de to universitetsstuderende Wolter Smit (CEO) og Frank Droogsma. Efter selv at have oplevet de problemer, som It-afdelinger stadig står over for i dag, rullede de ærmerne op og begyndte at kode løs. Målet var at udvikle en løsning, der kunne hjælpe andre virksomheder med at gøre deres service bedre, enklere og smartere. 

Missionen? Den har sidenhen udviklet sig til et globalt projekt. I dag har vi knap 1.000 ansatte fordelt på 14 kontorer på verdensplan, som alle er med til at servicere vores mere end 5.000 kunder. Og siden 2011 har TOPdesk været en markant spiller på det danske marked – og er i dag den mest implementerede ITSM-løsning i den private- og offentlige sektor. 

En unik kultur

TOPdesk er bygget på de tre kerneværdier: tillid, frihed og ansvar. Vi tror på, at den bedste investering er vores medarbejdere. Vores vigtigste opgave er derfor at give dem de bedst mulige forudsætninger for at få succes i deres rolle – fra uddannelse til et kreativt arbejdsmiljø – så de er klædt på til at hjælpe vores kunder. 

Denne kultur smitter positivt af på vores kunder. Vi har et ry for at opbygge nogle helt unikke kunderelationer, hvor vi ikke blot er en softwareleverandør, men også en sparringspartner, der ser konstruktivt på processer og arbejdsgange. Vores vigtigste opgave er at hjælpe vores kunder med kontinuerligt at øge niveauet på deres servicelevering gennem rådgivning og undervisning i best practices.  

TOPdesk vs. andre ITSM-leverandører

Der er op til flere faktorer, som gør, at TOPdesk adskiller sig fra markedets øvrige leverandører. For det første leverer vi et brugervenligt produkt og en intuitiv opsætning, hvor kunden har mulighed for at udvide deres pakkeløsning efter behov. Dernæst er vi en lokal samarbejdspartner, der bistår som totalleverandør. Det betyder, at vi hurtigt kan opsnappe tendenser, udfordringer samt udvikle løsninger, som er tilpasset det marked, vi befinder os i. For vores kunder betyder det, at de bliver mødt af danske konsulenter og supportere, der sørger for at rådgive, uddanne og supportere dem i brugen af TOPdesk. Samtidig sætter vi en ære i at hjælpe kunderne på deres videre udviklingsrejse. Alle kunder bliver derfor inviteret til spændende kundearrangementer, introduceret for netværksgrupper samt har mulighed for at dykke ned i vores vidensunivers bestående af e-bøger, webinars og blogindlæg. Alt sammen noget, der kan inspirere kunden i deres videre udvikling. 

Værdien af dansk support og konsulenter

Hvis der er noget, som vi sætter en ære i, så er det at uddanne vores lokale eksperter, så de altid er klar til at servicere vores kunder. Og sådan som tiden er nu, hvor GDPR og Schrems-II (måske snart Schrems-III) fortsat stjæler forsider, er et europæisk datacenter og dansk support og konsulenter et krav fra både private og offentlige organisationer.  

Faktisk er den lokale tilstedeværelse én af de ting, vores kunder tilkendegiver, som én af de største fordele ved TOPdesk. Der er derfor ikke nogen sprogbarriere eller tidsforskel, som spænder ben for at kunderne kan få den hjælp, som de har brug for.  

5 gode grunde til at vælge TOPdesk som softwareleverandør

1. Brugervenlighed

Vi leverer en brugervenlig standardløsning, der er nem at anvende uanset it-niveau. Her er ingen krav om kompetencer til kode/scripting.  

2. Fleksibilitet

Vi tilbyder en fleksibel pakkeløsning, der kan tilpasses organisationens behov. 

3. Integration

Det åbne REST API kan integreres med andre systemer og applikationer, såsom Active Directory, Office 365 og andre fagsystemer, hvilket gør det lettere at administrere og automatisere forskellige arbejdsgange. 

4. Dansk support

TOPdesk er kendt for sit høje serviceniveau, og tilbyder dansk support på alle hverdage mellem 08:30 – 16:30.  

5. Danske konsulenter

Vi leverer et struktureret skræddersyet implementeringsforløb baseret på best practices, der er udviklet gennem de sidste 25+ år.  

Interesseret i at vide mere?

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan tage din servicelevering til det næste niveau? Download vores smarte Service Management Guide og bliv introduceret til best practices, de nyeste buzzwords og gode tips og tricks.

 

David Truelsen Basse

Salg- og Marketingchef